Det er mere end fem år siden, at vi sidst metaforisk dyppede vores tæer i det fedtemøgfyldte fjordvand og talte om primærproduktion. Dengang fik vi nogle kommentarer, om at vi ikke havde begreb skabt om, hvad det vil sige at drive landbrug. Med den opmærksomhed som dansk landbrug har fået i den igangværende valgkamp, synes Thomas ikke desto mindre, at det er tid at genbesøge emnet. Dog ikke for at tale om politisk taktik, hastigt skiftende positioner og valgflæsk. Det handler i stedet om at komme op i helikopteren — og måske endda ud på endnu dybere vand — og tale om, hvordan det kan være, at et erhverv, der i runde tal kun beskæftiger 2% af befolkningen, bidrager til bruttonationalproduktet i samme størrelsesorden, er forgældet til langt op over skorstenene, men lægger beslag på 60% af Danmarks areal, har så uforholdsmæssig stor indflydelse — stadigvæk?

Dertil kommer de negative eksternaliteter: At alle omkostningerne ved produktionen ikke afholdes af producenterne, men tørres af på tredjeparter, altså resten af samfundet. Det skal imidlertid ikke kun være kritik og pegen fingre. For hvordan kan rammerne og betingelserne for et landbrug, som resten af samfundet gerne vil have, se ud? Og hvordan kan resten af samfundet skabe en situation, så landbruget kan blive hjulpet til at udvikle og omstille sig hurtigere ved hjælp af ny teknologi?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree