• “Jeg har været på overarbejde hele mit liv” - Madeline
    Jun 11 2026

    I dette afsnit møder vi Madeline på 17 år, som for nylig har fået diagnoserne ADHD og generaliseret angst.

    Hun fortæller om at gå gennem store dele af livet med følelsen af at være på overarbejde uden helt at forstå hvorfor. Vi taler om hendes vej til diagnosen, hvordan angsten har påvirket hendes hverdag, og hvad det betyder endelig at få en forklaring på nogle af de udfordringer, hun har kæmpet med.

    Samtidig fortæller Madeline om dansen, som gennem mange år har været hendes frirum og et sted, hvor hun har kunnet finde ro, glæde og være sig selv.

    Et ærligt afsnit om ADHD, angst, identitet og om at finde noget, der giver energi i en hverdag, der ofte kan føles overvældende.

    Show More Show Less
    34 mins
  • At kæmpe psykisk som ung - Lærke
    May 21 2026

    I dette afsnit møder vi Lærke, som deler sin ærlige historie om at kæmpe psykisk gennem flere år og om først senere at få diagnoserne ADHD og Aspergers.

    Vi taler om et massivt burnout på efterskole, depression, selvskade og følelsen af ikke at blive grebet i tide. Lærke fortæller også åbent om OCD, spiseforstyrrelser og hvordan det hele påvirkede hendes hverdag og selvforståelse.

    Samtidig handler afsnittet også om at begynde at forstå sig selv på en ny måde, når man endelig får sat ord på det, man har kæmpet med så længe.

    Et ærligt og sårbart afsnit om mistrivsel, diagnoser og vigtigheden af at blive mødt, før det hele vælter.

    Show More Show Less
    31 mins
  • Hacks til et bedre liv med ADHD & Autisme
    Apr 30 2026

    I dette afsnit er Manu tilbage. Vi dykker ned i konkrete hacks til hverdagen med særligt fokus på søvn.

    Vi taler om, hvorfor søvn er noget af det vigtigste at få styr på - og hvad der faktisk sker i hjernen, når man ikke får nok. Samtidig kommer vi ind på, hvordan små pauser i løbet af dagen kan gøre en stor forskel for energi og overskud.

    Manu deler konkrete råd og “low effort” hacks, som man kan tage med det samme - lige fra vaner før sengetid til hvordan man håndterer skærm, dopamin og en hjerne, der har svært ved at slukke.

    Derudover taler vi også om motion, alkohol og medicin og om vigtigheden af at kunne forventningsafstemme med sine nærmeste for bedre at kunne passe på sig selv. Samtalen kredser generelt om, hvordan man kan skabe de bedste rammer for sig selv og få et mere optimalt liv med sin diagnose.

    Et afsnit fyldt med brugbare værktøjer til dig, der gerne vil have mere ro, bedre søvn og mere energi i hverdagen.

    Show More Show Less
    46 mins
  • ADHD, social angst og at droppe ud - Andrea
    Apr 23 2026

    I dette afsnit møder vi Andrea, som for nylig er blevet udredt og har fået sin ADHD-diagnose.

    Hun deler sin historie om at vokse op med følelsen af at være anderledes - uden helt at forstå hvorfor. Vi taler om hendes vej gennem udredning, og hvordan systemet nogle gange kan svigte børn og unge, der har brug for hjælp.

    Andrea fortæller også åbent om, hvordan hendes udfordringer har påvirket hendes skolegang og ført til, at hun er droppet ud af en uddannelse. Derudover taler vi om social angst, og hvordan det kan fylde i hverdagen, relationer og i mødet med andre mennesker.

    Et ærligt afsnit om at føle sig misforstået, om at få en forklaring og om langsomt at begynde at forstå sig selv.

    Show More Show Less
    39 mins
  • Når fællesskab gør forskellen – Bettina & Laura
    Apr 16 2026

    I dette afsnit møder vi igen Bettina og denne gang har hun Laura med, som er en del af ADHD Social Club.

    Sammen taler vi om betydningen af fællesskab, og hvad der sker, når man går fra at føle sig alene til pludselig at kunne spejle sig i andre. Vi får både Bettinas perspektiv og Lauras personlige fortælling om, hvordan det er at finde et sted, hvor man ikke behøver at maskere.

    Vi taler om identitet, selvtillid og om at navigere i uddannelse og livet med ADHD, mens man forsøger at finde sin plads.

    Et ærligt afsnit om fællesskab, spejling og om hvor stor en forskel det kan gøre at finde sin “flok”.

    Show More Show Less
    49 mins
  • Fællesskab, spejling og maskering
    Apr 9 2026

    I dette afsnit møder vi Bettina, som står bag et fællesskab for kvinder med ADHD.

    Vi taler om vigtigheden af at kunne spejle sig i andre og hvad det betyder for ens selvforståelse, når man ikke længere føler sig alene med sine udfordringer.

    Samtalen kredser også om maskering, og hvordan mange lærer at tilpasse sig for at passe ind, ofte uden selv at være bevidste om det. Hvad gør det ved én over tid? Og hvad sker der, når man pludselig er i et rum, hvor man ikke behøver at skjule sig?

    Et afsnit om fællesskab, identitet og om at finde et sted, hvor man kan være sig selv.

    Show More Show Less
    43 mins
  • Fra burnout til diagnose
    Apr 2 2026

    I dette afsnit møder vi Anne Katrine, som deler sin ærlige historie om at vokse op med ADHD uden at blive set og først få sin diagnose efter et massivt burnout.

    Hun fortæller om en ungdom præget af stress, hvor hun måtte sygemeldes i 9. klasse og senere droppe ud af efterskole, fordi overskuddet simpelthen ikke var der. I mange år blev hendes udfordringer forklaret som glemsomhed og distræthed, men indeni føltes det helt anderledes.

    Vi taler også om, hvordan ADHD påvirker relationer og parforhold, og hvordan misforståelser kan opstå, når man ikke selv, eller ens omgivelser, har haft den rette forståelse.

    Et afsnit om at ramme grænsen, finde forklaringen og langsomt begynde at bygge sig selv op igen, med en ny forståelse af, hvem man er.

    Show More Show Less
    48 mins
  • Ro i sindet pt. 2 - konkrete værktøjer med Hircano Soares
    Mar 26 2026

    I dette afsnit møder vi igen Hircano Soares, men denne gang går vi tættere på de konkrete værktøjer.

    Hvor første samtale handlede om hans rejse, dykker vi her ned i, hvordan man helt konkret kan skabe mere ro i sindet i en hverdag med indre uro. Vi taler om det, Hircano kalder “det åndssvage loop”, hvor det ydre og det indre påvirker hinanden og hvordan man kan bryde det.

    Hircano deler sine egne erfaringer med blandt andet meditation, bevægelse og det at forstå, at man ikke er sine tanker. Vi taler også om ungdomsliv, pres og hvordan mange bruger fester eller alkohol som en måde at dulme uro på og hvad der i stedet kan hjælpe på den lange bane.

    Et afsnit med konkrete perspektiver og værktøjer til dig, der ønsker mere ro, bedre forståelse af dig selv og en anden måde at være i verden på.

    Show More Show Less
    55 mins