Showing results by author "Agnes Henningsen" in All Categories

"Kærlighedssynder" er den fjerde i rækkken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Kærlighedssynder" er tiden 1902, og her fortæller hun om sine mange rejser og mødet med Georg Brandes i udlandet.

"Letsindighedens gave" er den anden i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Letsindighedens gave" fortæller hun med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin ungdom.

"Byen erobret" er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I bogen erindringer Agnes om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900.

"Let gang på jorden" er den første i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Let gang på jorden" fortæller hun med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin barndom og ungdom.

Da Agnes Henningsen i 1901 for første gang udsendte Polens døtre, både chokerede og erobrede hun byen med sin frie skildring af tre polske kvinders kærlighedsliv. Den 17-årige komtesse Halina beundrer som fanatisk patriot Marja, forfatterinden til ”Blod”, men Marja er ikke i stand til at holde af andre end digteren Antoni, som ikke længere elsker hende, og hendes eneste interesse i Halina er penge.

Den elskede Eva udkom i 1911, og magen til den forargelse og fiasko, der fulgte i dens kølvand, skal man lede længe efter. (…) Georg Brandes havde rost den inden udgivelsen, men i pressen blev den gennemheglet som usædelig og pervers, og den fordomsfulde kritik fik langtrækkende konsekvenser. (…) Titlen Den elskede Eva er bittert ironisk. Er der noget Eva ikke er og aldrig bliver, så er det elsket. Hun bliver kurtiseret i det uendelige, men når aldrig frem til kærligheden. Romanens virvar af pardannelser udmærker sig ved at være kærlighedsløse, noget meget karakteristisk ved Agnes Henningsens romaner i det hele taget.

Milli Hahn er i Den sidste aften midaldrende, ung bedstemor. Romanen udspiller sig i perioden omkring første verdenskrig, tegnet i dystre glimt fra Tysklands mobilisering. For Milli er erotikken stadig den drivende kraft, men mindre ukompliceret end før. Agnes Henningsen skildrer den aldrende kvindes vekslen mellem resignation og opblussende livslyst – og balancegangen mellem trangen til at elske og blive elsket, og angsten for at ydmyge sig. Den fri kærlighed og den fri selvudfoldelse er stadig Millis og Agnes Henningsens program. Men omkostningerne tegnes tydeligere i seriens sidste bind.

Kærlighedens årstider er første bind i trebindsværket Kærlighedens årstider (1927), Det rige efterår (1928) og Den sidste aften (1930). Kærlighedens årstider er først og fremmest et fintmærkende psykologisk portræt af den unge Milli Hahn. Vi følger hende i 1890’ernes danske provins fra hun forlover sig med den alvorlige, mere komplicerede magister Vilhelm Thorsen.

Længslen efter en mors kærlighed har gjort Minna, den lidenskabelige pige, alt for følsom over for unge mænd, for følsom i det hele taget. Minna bor hos sin mor i New York, og lever her den unge forelskede og ombejlede piges liv. Hun vikler sig ind i mange erotiske eventyr – og ud af dem igen, for endelig at finde den mand, hun på grund af forviklingerne ikke har fået.

Den lidenskabelige Pige er en fortsættelse af Vi ses i Arizona, men kan læses selvstændigt.

Med fortryllende fortællekunst skildrer Agnes Henningsen Minna fra Vi ses i Arizona (1956) og Den lidenskabelige Pige (1958). Som akkompagnement til de spændende og ofte overraskende situationer, der opstår mellem Minna og de mænd, hun charmerer, lyder bølgeslaget fra Atlanterhavet uden for det landsted på Long Island, hvor handlingen i det store og hele foregår.

Minna er, siger hun selv, „en frisk pige, parat til mangen en dyst for den frihed og den moral, som er hendes“ – sanseglødende, livsgrådig, menneskeåben, altfavnende og alttilgivende.

Motivet er et dansk-amerikansk ægtepars kamp om børnene og kampens virkning på børnene. Agnes Henningsen færdes i disse barneskikkelser, som havde hun tilbragt hele sit liv med at studere dem, de er små personligheder, små ægte mennesker.

Hovedpersonen Minna er kun fjorten år, da fortællingen slutter, forunderlig selvstændig, forunderlig barnlig, fuld af kundskabs- og livslyst. Længselen efter en mors kærlighed har gjort hende for følsòm over for unge mænd, for følsom i det hele taget.

De Spedalske tager udgangspunkt i de moderne kærlighedsvilkår omkring 1900, hvor kvinder oplever en ny frihed, men hvor mænd stadig dominerer socialt og seksuelt. Romanen er en vrængende sædeskildring og en udlevering af en Don Juan i skikkelse af den fynske godsejer Brandt, som hellere end gerne bryder med sit eget og andres ægteskaber, når forelskelsen lokker. De spedalske, som titlen henviser til, er de sjæleligt spedalske.

Den guderne elsker er Agnes Henningsens kærlighedscredo. Romanen kan læses som et forsvar mod de mange beskyldninger for usædelighed og moralsk fordærv, som hun måtte lægge ryg til. Den guderne elsker udkom første gang i 1921.

"Barnets Magt" er Agnes Henningsens kritiske version af Henrik Ibsens "Gengangere" og hendes replik til Ellen Keys "Barnets Aarhundrede", 1900. "Barnets Magt" udkom første gang i 1923.

"Det rige efterår" er andet bind i trebindsværket "Kærlighedens årstider" (1927), "Det rige efterår" (1928) og "Den sidste aften" (1930). "Det rige efterår" handler om den »frie« kvinde i 1900-tallets første årti. Milli Hahn er nu selverhvervende forfatter bosat i København, først alene, siden med tre af sine fire børn. »Hun kunde ikke leve med en Mand, og hun kunde ikke leve uden en Mand.« Erotikken og den erotiske psykologi er bogens hovedtema – dengang dristigt i sin åbenhjertighed og stadig lyslevende og frisk. Men baggrunden er dyster.

Agnes Henningsen debuterede i 1891 under pseudonymet Helga Maynert i Dagbladet København, men i 1899 udkom og debuterede hun under eget navn som romanforfatter med "Glansbilledet". Romanen kredser om livet i et pensionat, en lukket kvindeverden og endnu et miljø, hvor alle havde en forestilling om, hvordan en kvinde skulle være.

"Le kun" handler om ældre kvinders totale ydmyghed og underkastelse i erotikkens gøglespil – og det er en sigende, men også en truende titel. Vi er alle kærlighedens narre, men mest de ældre, når de giver sig i lag med de unge. "Le kun" udkom første gang i 1935.

Agnes Henningsens roman "Den store Kærlighed" handler om en aldrende malerinde og hendes yngre elsker, som hun ender med at gennemtæve i et voldsomt anfald af jalousi. Romanen blev genstand for stor forargelse, og Henningsen blev endnu engang lagt for had, ligesom hendes forfatterskab blev kaldt fordærveligt og åndeligt giftigt. Den konservative godsejer Rudolf Juel hævdede, at romanen kunne "lægge Spirer til Forbrydelser og Sindssyge". Af kollegaen og vennen Johannes V. Jensen blev romanen dog rost til skyerne, ligesom Knut Hamsun i Norge også skrev i høje toner om værket.

"Det rigtige menneske" er en roman om uretfærdighed, sandhed og kærlighed. Et forsvarsskrift om den kommunale embedsmand Simon Koch, som Henningsen i 1919 giftede sig med. "Det rigtige menneske" udkom første gang i 1938.

"Skygger over vejen" er den ottende og sidste i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Skygger over vejen" står skildringen af ægteskabet med Simon Koch centralt.