Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hourly Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Kig pp i juli: Sæt pris på stjernerne – måske kan du ikke se dem om ti år Slut med stjernekiggeri, som vi kender det Satellitter, kæmpe-antenner og 500.000 spejle Hvor realistisk er scenariet? Kig op i juli og øv dig på fremtidens tomme stjernehimmel Planeterne Månen og Solen

    Kig pp i juli: Sæt pris på stjernerne – måske kan du ikke se dem om ti år Slut med stjernekiggeri, som vi kender det Satellitter, kæmpe-antenner og 500.000 spejle Hvor realistisk er scenariet? Kig op i juli og øv dig på fremtidens tomme stjernehimmel Planeterne Månen og Solen
    Jun 30 2026
    Det er ikke kun lyse nætter, der kan gøre det svært at få øje på himmellegemerne. Om få år er det måske slut med at kunne se stjerner uanset årstid. Selv fra de mørkeste steder på Jorden.
    Og det er ikke vore lokale aktiviteter med at lade kunstigt lys sprede sig ud over nattehimlen, der bliver problemet, men først og fremmest kunstigt lys ude i selve rummet, lyder det fra Olivier Hainaut, astronom fra European Southern Observatory (ESO).
    I et nyt studie, der er optaget i tidsskriftet 'Astronomy & Astrophysics', men endnu ikke udkommet, gennemregner Hainaut de astronomiske konsekvenser, hvis en række store firmaer får opfyldt deres ønsker om at sende utallige nye satellitter ud i rummet.
    Det ser mildt sagt sort ud for stjernehimlen. Som astronom er udsigten til en satellitspækket himmel uhyggelig, men også for helt almindelige mennesker er der udsigt til en så oplyst nattehimmel, at stjernerne vil være svære at få øje på.
    Denne måneds 'Kig op' er derfor lidt anderledes end normalt: Vi ser nærmere på det nye studie og dets dystre forudsigelser for alle os, der elsker stjernehimlen.
    Planlægger du en tur ud under nattehimlen for at nyde stjernerne, mens vi stadig kan, finder du en lille anbefaling til et sjældent syn natten mellem 4. og 5. juli i bunden af artiklen.
    Og så til det helt store problem: Hvis det går, som en række store firmaer håber, vil vi omkring 2035 have 1,7 millioner satellitter i kredsløb om Jorden, ifølge Hainauts optælling - ja, jeg skrev 1.700.000!
    Kort fortalt vil man ikke kunne fotografere et område af himlen med astronomiske teleskoper uden at få mindst én kraftig og forstyrrende lysstribe fra en passerende satellit med på billedet, medmindre man kun fotograferer i timerne tæt omkring midnat.
    Der vil i gennemsnit konstant være 8-9 satellitter indenfor ethvert område på himlen, som det, der for eksempel dækkes af Fuldmånen.
    For alle os, der elsker at se på stjerner med det blotte øje, vil det være slut med den mørke himmel alle steder på Jorden. Hele himlen bliver så lys, at kun de allerklareste stjerner og planeter vil være synlige, ifølge beregningerne i det nye studie.
    Studiet handler kun om de astronomiske konsekvenser, altså den tiltagende lysforurening på nattehimlen frem mod 2035.
    Men i en medfølgende pressemeddelelse fra ESO lægges der også vægt på de miljømæssige konsekvenser:
    "Lysforureningen fra meget klare satellitter kan påvirke menneskers helbred og livsfunktioner på Jorden ved at forstyrre biologiske ure og økosystemer," står der i pressemeddelelsen.
    "De mange opsendelser af satellitter med mere har også en direkte indvirkning på luftkvaliteten, og desuden fra den forurening af atmosfæren, som skyldes at satellitterne brænder op på vej ned efter endt levetid."
    Den amerikanske statsorganisation FCC (Federal Communications Commission) har modtaget ansøgninger fra firmaer i USA om tilladelse til at opsende mindst så mange satellitter og konstant at opretholde satellitkonstellationer i rummet i det omfang.
    Hvis det bliver tilladt, er det slut med astronomi og stjernekiggeri, som vi kender det.
    For tiden er der cirka 14.000 aktive satellitter i kredsløb.
    Tallet er siden 2019 steget fra cirka 2.000 især på grund af de mange Starlink-satellitter, som opsendes af firmaet SpaceX. Regner man 'døde' satellitter med, altså satellitter der ikke længere fungerer men stadig kan lysforurene, er tallet nu mere end 32.000.
    SpaceX har til hensigt at opsende cirka en million satellitter inden 2028, som skal danne et rumbaseret datacenter under betegnelsen Orbital Data Centers og Starmind.
    Andre firmaer som for eksempel E-Space og Kinas CTC-1 og -2 har lignende men mindre ambitiøse planer, blandt andet for kæmpe-antenner, som kan kommunikere direkte med din mobiltelefon.
    Firmaet Reflect Orbital har ansøgt om tilladelse til at opsende cirka 50.000 (inden 2035) spejle, hver med et areal på 3.000 m2 (knapt 1/2 fodboldbane).
    De vil kunne oplyse en fem km plet på jordoverfladen med et lys fire gange fuldmånens; nok...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Den engelske overklasses uregerlige og forkælede unger skabte en global sport Fodbold som metode til kontrol Fodboldens oprindelse Frihed for eleverne, kontrol for lærerne Udviklingen af forskellige sportsgrene Kodificeringen af sporten Sporten bliver professionel

    Den engelske overklasses uregerlige og forkælede unger skabte en global sport Fodbold som metode til kontrol Fodboldens oprindelse Frihed for eleverne, kontrol for lærerne Udviklingen af forskellige sportsgrene Kodificeringen af sporten Sporten bliver professionel
    Jun 30 2026
    I løbet af de seneste to århundreder er fodbold – eller 'soccer', som sporten kaldes i dele af den engelsktalende verden – blevet et globalt fænomen, der forbinder fans på alle kontinenter.
    Når det er VM-tid, bliver sporten samtidig en dybt nationalistisk affære, hvor hold og fans fra forskellige lande står over for hinanden.
    Men den stærkt konkurrenceprægede professionelle tilskuer- og elitesport, der i dag spænder over hele kloden, har langt mere lokale rødder.
    Som ekspert i globalhistorie og forfatter til en bog fra 2025 om emnet ved jeg, at spillets rødder går tilbage til begyndelsen af 1800-tallets England og en helt særlig social baggrund.
    Da engelske skoleelever og lærere skabte fodbold som sport i starten af 1800-tallet, var det for at give elever på prestigefyldte eliteskoler som Eton mulighed for at få afløb for overskydende energi.
    Eleverne på denne slags private kostskoler - som i Storbritannien kaldes 'public schools' - kom for det meste fra velhavende familier og blev sendt afsted ikke blot for at få en uddannelse, men også for at omgås jævnaldrende fra det samme sociale lag.
    Men kostskoleeleverne var ofte svære at styre.
    De privilegerede elever havde en tendens til ikke at se lærere og skoleledere som autoritetsfigurer, men som mennesker af lavere social rang.

    Oprør var almindelige og satte forkælede elever op imod magtesløse lærere.
    Her kom fodbolden ind i billedet: En hård fysisk aktivitet som at sparke bolden hen over en bane fremstod for lærerne som en måde at genvinde kontrollen over eleverne på og lede deres energi i en anden retning.
    Boldspil, hvor to grupper mennesker stod over for hinanden, var ikke noget nyt i Storbritannien.
    'Folk football' fandtes længe, før det blev en skolesport. Men de tidlige kampe var uregulerede, larmende og voldsomme opgør mellem to grupper af beboere fra to landsbyer eller to kvarterer.
    De behøvede ikke engang at involvere en egentlig bold, men kunne spilles med noget, der kunne sparkes hen over en mark eller gennem byens gader.
    Den slags begivenheder havde ikke meget til fælles med moderne fodbold.
    De kunne involvere hundredvis af mennesker. Banerne var ikke kridtet op, og målet var at sparke bolden én gang over en markering, for eksempel et hegn eller en streg i jorden.
    Boldspillene handlede ikke om at score, men om at tage kampen op mod modstanderholdet med alle tilgængelige midler. Den slags sportslige opgør var velkendte for alle i England i første halvdel af 1800-tallet.
    Herfra flyttede spillene ind på skolernes områder.
    På Rugby School, en public school i det centrale England, som har givet navn til det moderne spil rugby, begyndte eleverne i 1820'erne at udøve en sportsgren, hvor de skulle sparke til en bold. Eleverne kastede sig over denne sport, fordi den gav dem en enorm frihed.
    Spillet var endnu ikke kodificeret, og lærerne lod eleverne organisere kampene uden at blande sig i selve spillet.
    Fodbold leverede både elever og lærere det, de ønskede sig mest. Paradoksalt nok var det, der for eleverne var frihed, for lærerne et nyttigt middel til kontrol.
    Lærerne lod spillet blive en værdsat aktivitet blandt eleverne, fordi det fjernede deres opmærksomhed fra andre fristelser.
    Lærerne ræsonnerede, at trætte og udmattede elever var gode elever, som afholdt sig fra at lave skarnsstreger og fra seksuel adfærd, som de anså for upassende.
    Fordi spillet ikke havde faste regler, og lærerne holdt sig på behørig afstand, fik eleverne mulighed for at lave deres egne regler, og de regler var resultatet af elevernes kollektive beslutninger.
    Fra 1840'erne til 1860'erne udformede eleverne regler, som fastsatte, hvordan bolden måtte håndteres, hvor mange spillere der skulle være på et hold, og hvordan målene blev talt.
    Eleverne på Rugby School var de første til at kodificere spillet. Reglerne fra 1844 tillod spillerne at bruge hænderne til at kontrollere bolden.
    Reglerne, som eleverne på Eton udarbejdede i 1847, forbød derimod brugen af hænder til at føre bolden frem.
    Men det var ...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Lille edderkop katapulterer sit bytte op i luften med 140 G

    Lille edderkop katapulterer sit bytte op i luften med 140 G
    Jun 30 2026
    I de tropiske regnskove på Cape York-halvøen i Queensland i det nordlige Australien har forskere opdaget en edderkop med en ny jagtstrategi.
    Ballista-edderkoppen, som forskerne kalder edderkoppen, kan fange sit bytte – den territoriale og aggressive asiatiske vævermyre (Oecophylla smaragdina) – gennem en katapultlignende fælde, lavet af edderkoppens spind.
    Det skriver Ajay Narendra, en af forskerne bag studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Current Biology, i The Conversation.
    Og så er det endda myren selv, der udløser fælden.
    Det sker, i det øjeblik myren går ind i fælden og bider i spindet. Herefter slynges den ind i et større spind med 140 G – 15 gange den kraft, jetpiloter oplever, fortæller forskeren.
    Edderkoppen venter på, at myren er helt viklet ind i dens spind, så den sikkert kan nærme sig for at pakke myren ind i spindet, indtil den er klar til at spise.
    Ballista-edderkoppens fælde er meget energieffektiv samtidig med at være usædvanligt kraftig. Gram for gram kan fælden både lagre mere energi og levere større effekt end nogen anden kendt biologisk katapult.
    Et kilo af spindet kan lagre 78,17 kilojoule kinetisk energi og i et ganske kort øjeblik levere en effekt på 11,73 megawatt.
    Det, mener forskerne, hænger sammen med, at edderkoppen via fælden hurtigt kan trække myrer væk fra deres reder, før andre myrer fra kolonien kan komme den fangede myre til hjælp.
    Derudover er der to andre ting, der har forundret forskerne ved ballista-edderkoppen:
    For det første er den meget koncentreret om et enkelt byttedyr – den asiatiske vævermyre – hvilket får forskerne til at mistænke, at edderkopperne kan tilføje specifikke feromoner til den tynde tråd, der omslutter fælden, så myrerne bliver tiltrukket.
    For det andet udløses fælden af byttet selv, frem for den mere almindelige situation, hvor et rovdyr registrerer byttet og udløser fælden.
    Fundet viser, hvordan en ekstrem specialisering på ét bestemt byttedyr kan føre til udviklingen af ekstraordinære mekaniske løsninger.
    Show More Show Less
    2 mins
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet