Episodes

  • Kig pp i juli: Sæt pris på stjernerne – måske kan du ikke se dem om ti år Slut med stjernekiggeri, som vi kender det Satellitter, kæmpe-antenner og 500.000 spejle Hvor realistisk er scenariet? Kig op i juli og øv dig på fremtidens tomme stjernehimmel Planeterne Månen og Solen

    Kig pp i juli: Sæt pris på stjernerne – måske kan du ikke se dem om ti år Slut med stjernekiggeri, som vi kender det Satellitter, kæmpe-antenner og 500.000 spejle Hvor realistisk er scenariet? Kig op i juli og øv dig på fremtidens tomme stjernehimmel Planeterne Månen og Solen
    Jun 30 2026
    Det er ikke kun lyse nætter, der kan gøre det svært at få øje på himmellegemerne. Om få år er det måske slut med at kunne se stjerner uanset årstid. Selv fra de mørkeste steder på Jorden.
    Og det er ikke vore lokale aktiviteter med at lade kunstigt lys sprede sig ud over nattehimlen, der bliver problemet, men først og fremmest kunstigt lys ude i selve rummet, lyder det fra Olivier Hainaut, astronom fra European Southern Observatory (ESO).
    I et nyt studie, der er optaget i tidsskriftet 'Astronomy & Astrophysics', men endnu ikke udkommet, gennemregner Hainaut de astronomiske konsekvenser, hvis en række store firmaer får opfyldt deres ønsker om at sende utallige nye satellitter ud i rummet.
    Det ser mildt sagt sort ud for stjernehimlen. Som astronom er udsigten til en satellitspækket himmel uhyggelig, men også for helt almindelige mennesker er der udsigt til en så oplyst nattehimmel, at stjernerne vil være svære at få øje på.
    Denne måneds 'Kig op' er derfor lidt anderledes end normalt: Vi ser nærmere på det nye studie og dets dystre forudsigelser for alle os, der elsker stjernehimlen.
    Planlægger du en tur ud under nattehimlen for at nyde stjernerne, mens vi stadig kan, finder du en lille anbefaling til et sjældent syn natten mellem 4. og 5. juli i bunden af artiklen.
    Og så til det helt store problem: Hvis det går, som en række store firmaer håber, vil vi omkring 2035 have 1,7 millioner satellitter i kredsløb om Jorden, ifølge Hainauts optælling - ja, jeg skrev 1.700.000!
    Kort fortalt vil man ikke kunne fotografere et område af himlen med astronomiske teleskoper uden at få mindst én kraftig og forstyrrende lysstribe fra en passerende satellit med på billedet, medmindre man kun fotograferer i timerne tæt omkring midnat.
    Der vil i gennemsnit konstant være 8-9 satellitter indenfor ethvert område på himlen, som det, der for eksempel dækkes af Fuldmånen.
    For alle os, der elsker at se på stjerner med det blotte øje, vil det være slut med den mørke himmel alle steder på Jorden. Hele himlen bliver så lys, at kun de allerklareste stjerner og planeter vil være synlige, ifølge beregningerne i det nye studie.
    Studiet handler kun om de astronomiske konsekvenser, altså den tiltagende lysforurening på nattehimlen frem mod 2035.
    Men i en medfølgende pressemeddelelse fra ESO lægges der også vægt på de miljømæssige konsekvenser:
    "Lysforureningen fra meget klare satellitter kan påvirke menneskers helbred og livsfunktioner på Jorden ved at forstyrre biologiske ure og økosystemer," står der i pressemeddelelsen.
    "De mange opsendelser af satellitter med mere har også en direkte indvirkning på luftkvaliteten, og desuden fra den forurening af atmosfæren, som skyldes at satellitterne brænder op på vej ned efter endt levetid."
    Den amerikanske statsorganisation FCC (Federal Communications Commission) har modtaget ansøgninger fra firmaer i USA om tilladelse til at opsende mindst så mange satellitter og konstant at opretholde satellitkonstellationer i rummet i det omfang.
    Hvis det bliver tilladt, er det slut med astronomi og stjernekiggeri, som vi kender det.
    For tiden er der cirka 14.000 aktive satellitter i kredsløb.
    Tallet er siden 2019 steget fra cirka 2.000 især på grund af de mange Starlink-satellitter, som opsendes af firmaet SpaceX. Regner man 'døde' satellitter med, altså satellitter der ikke længere fungerer men stadig kan lysforurene, er tallet nu mere end 32.000.
    SpaceX har til hensigt at opsende cirka en million satellitter inden 2028, som skal danne et rumbaseret datacenter under betegnelsen Orbital Data Centers og Starmind.
    Andre firmaer som for eksempel E-Space og Kinas CTC-1 og -2 har lignende men mindre ambitiøse planer, blandt andet for kæmpe-antenner, som kan kommunikere direkte med din mobiltelefon.
    Firmaet Reflect Orbital har ansøgt om tilladelse til at opsende cirka 50.000 (inden 2035) spejle, hver med et areal på 3.000 m2 (knapt 1/2 fodboldbane).
    De vil kunne oplyse en fem km plet på jordoverfladen med et lys fire gange fuldmånens; nok...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Den engelske overklasses uregerlige og forkælede unger skabte en global sport Fodbold som metode til kontrol Fodboldens oprindelse Frihed for eleverne, kontrol for lærerne Udviklingen af forskellige sportsgrene Kodificeringen af sporten Sporten bliver professionel

    Den engelske overklasses uregerlige og forkælede unger skabte en global sport Fodbold som metode til kontrol Fodboldens oprindelse Frihed for eleverne, kontrol for lærerne Udviklingen af forskellige sportsgrene Kodificeringen af sporten Sporten bliver professionel
    Jun 30 2026
    I løbet af de seneste to århundreder er fodbold – eller 'soccer', som sporten kaldes i dele af den engelsktalende verden – blevet et globalt fænomen, der forbinder fans på alle kontinenter.
    Når det er VM-tid, bliver sporten samtidig en dybt nationalistisk affære, hvor hold og fans fra forskellige lande står over for hinanden.
    Men den stærkt konkurrenceprægede professionelle tilskuer- og elitesport, der i dag spænder over hele kloden, har langt mere lokale rødder.
    Som ekspert i globalhistorie og forfatter til en bog fra 2025 om emnet ved jeg, at spillets rødder går tilbage til begyndelsen af 1800-tallets England og en helt særlig social baggrund.
    Da engelske skoleelever og lærere skabte fodbold som sport i starten af 1800-tallet, var det for at give elever på prestigefyldte eliteskoler som Eton mulighed for at få afløb for overskydende energi.
    Eleverne på denne slags private kostskoler - som i Storbritannien kaldes 'public schools' - kom for det meste fra velhavende familier og blev sendt afsted ikke blot for at få en uddannelse, men også for at omgås jævnaldrende fra det samme sociale lag.
    Men kostskoleeleverne var ofte svære at styre.
    De privilegerede elever havde en tendens til ikke at se lærere og skoleledere som autoritetsfigurer, men som mennesker af lavere social rang.

    Oprør var almindelige og satte forkælede elever op imod magtesløse lærere.
    Her kom fodbolden ind i billedet: En hård fysisk aktivitet som at sparke bolden hen over en bane fremstod for lærerne som en måde at genvinde kontrollen over eleverne på og lede deres energi i en anden retning.
    Boldspil, hvor to grupper mennesker stod over for hinanden, var ikke noget nyt i Storbritannien.
    'Folk football' fandtes længe, før det blev en skolesport. Men de tidlige kampe var uregulerede, larmende og voldsomme opgør mellem to grupper af beboere fra to landsbyer eller to kvarterer.
    De behøvede ikke engang at involvere en egentlig bold, men kunne spilles med noget, der kunne sparkes hen over en mark eller gennem byens gader.
    Den slags begivenheder havde ikke meget til fælles med moderne fodbold.
    De kunne involvere hundredvis af mennesker. Banerne var ikke kridtet op, og målet var at sparke bolden én gang over en markering, for eksempel et hegn eller en streg i jorden.
    Boldspillene handlede ikke om at score, men om at tage kampen op mod modstanderholdet med alle tilgængelige midler. Den slags sportslige opgør var velkendte for alle i England i første halvdel af 1800-tallet.
    Herfra flyttede spillene ind på skolernes områder.
    På Rugby School, en public school i det centrale England, som har givet navn til det moderne spil rugby, begyndte eleverne i 1820'erne at udøve en sportsgren, hvor de skulle sparke til en bold. Eleverne kastede sig over denne sport, fordi den gav dem en enorm frihed.
    Spillet var endnu ikke kodificeret, og lærerne lod eleverne organisere kampene uden at blande sig i selve spillet.
    Fodbold leverede både elever og lærere det, de ønskede sig mest. Paradoksalt nok var det, der for eleverne var frihed, for lærerne et nyttigt middel til kontrol.
    Lærerne lod spillet blive en værdsat aktivitet blandt eleverne, fordi det fjernede deres opmærksomhed fra andre fristelser.
    Lærerne ræsonnerede, at trætte og udmattede elever var gode elever, som afholdt sig fra at lave skarnsstreger og fra seksuel adfærd, som de anså for upassende.
    Fordi spillet ikke havde faste regler, og lærerne holdt sig på behørig afstand, fik eleverne mulighed for at lave deres egne regler, og de regler var resultatet af elevernes kollektive beslutninger.
    Fra 1840'erne til 1860'erne udformede eleverne regler, som fastsatte, hvordan bolden måtte håndteres, hvor mange spillere der skulle være på et hold, og hvordan målene blev talt.
    Eleverne på Rugby School var de første til at kodificere spillet. Reglerne fra 1844 tillod spillerne at bruge hænderne til at kontrollere bolden.
    Reglerne, som eleverne på Eton udarbejdede i 1847, forbød derimod brugen af hænder til at føre bolden frem.
    Men det var ...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Lille edderkop katapulterer sit bytte op i luften med 140 G

    Lille edderkop katapulterer sit bytte op i luften med 140 G
    Jun 30 2026
    I de tropiske regnskove på Cape York-halvøen i Queensland i det nordlige Australien har forskere opdaget en edderkop med en ny jagtstrategi.
    Ballista-edderkoppen, som forskerne kalder edderkoppen, kan fange sit bytte – den territoriale og aggressive asiatiske vævermyre (Oecophylla smaragdina) – gennem en katapultlignende fælde, lavet af edderkoppens spind.
    Det skriver Ajay Narendra, en af forskerne bag studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Current Biology, i The Conversation.
    Og så er det endda myren selv, der udløser fælden.
    Det sker, i det øjeblik myren går ind i fælden og bider i spindet. Herefter slynges den ind i et større spind med 140 G – 15 gange den kraft, jetpiloter oplever, fortæller forskeren.
    Edderkoppen venter på, at myren er helt viklet ind i dens spind, så den sikkert kan nærme sig for at pakke myren ind i spindet, indtil den er klar til at spise.
    Ballista-edderkoppens fælde er meget energieffektiv samtidig med at være usædvanligt kraftig. Gram for gram kan fælden både lagre mere energi og levere større effekt end nogen anden kendt biologisk katapult.
    Et kilo af spindet kan lagre 78,17 kilojoule kinetisk energi og i et ganske kort øjeblik levere en effekt på 11,73 megawatt.
    Det, mener forskerne, hænger sammen med, at edderkoppen via fælden hurtigt kan trække myrer væk fra deres reder, før andre myrer fra kolonien kan komme den fangede myre til hjælp.
    Derudover er der to andre ting, der har forundret forskerne ved ballista-edderkoppen:
    For det første er den meget koncentreret om et enkelt byttedyr – den asiatiske vævermyre – hvilket får forskerne til at mistænke, at edderkopperne kan tilføje specifikke feromoner til den tynde tråd, der omslutter fælden, så myrerne bliver tiltrukket.
    For det andet udløses fælden af byttet selv, frem for den mere almindelige situation, hvor et rovdyr registrerer byttet og udløser fælden.
    Fundet viser, hvordan en ekstrem specialisering på ét bestemt byttedyr kan føre til udviklingen af ekstraordinære mekaniske løsninger.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Modermælk overrasker forskere: Påvirker barnets tarmflora længere end troet Ikke to faser, men én lang Vigtigt at amme i overgangen til fast føde Brystmælk er ekstremt godt for børns sundhed Ny viden kan optimere modermælkserstatning

    Modermælk overrasker forskere: Påvirker barnets tarmflora længere end troet Ikke to faser, men én lang Vigtigt at amme i overgangen til fast føde Brystmælk er ekstremt godt for børns sundhed Ny viden kan optimere modermælkserstatning
    Jun 30 2026
    Modermælk ikke bare er vigtig for barnets vækst og for tilknytningen til moren.
    Et nyt dansk studie kan nu afsløre, hvordan amning påvirker spædbørns tarmflora, og at modermælken har en langvarig effekt på sammensætningen af de bakterier, der er forbundet med en sund tarm.
    "Mælken er også virkelig vigtig for etableringen af den tarmmikrobiota, man ender med at have som voksen," siger Lise Aunsholt, der er overlæge på Afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet.
    Sammen med professor Maher Abou Hachem og kolleger fra Danmarks Tekniske Universitet har hun undersøgt tarmfloraen hos syv spædbørn, mens de blev ammet af deres mødre og i overgangen til fast føde.
    Forskernes analyser af de syv børns tarmflora sammen med flere andre data om nyfødte viser, at amningen ikke kun påvirker tarmfloraen i den første fase af barnets liv.
    "Allerede mens man får den tidlige overgangskost lægges grundstenene til den tarmmikrobiota, der bliver det bærende senere hen i voksenlivet," siger Lise Aunsholt, der udover at være overlæge også er lektor i klinisk medicin på Københavns Universitet.
    Forskerne kan se, at sammensætningen af bakterier i tarmen ændrer sig markant ved overgangen fra fuldamning til fast føde.
    Men der er tale om en mere flydende fase end hidtil antaget.
    "Faserne i modningen af tarmmikrobiotaen hos børn er nok slet ikke så opdelte, som vi tidligere har troet," siger Lise Aunsholt.
    "Vi kan se, at der findes bakterier i modermælken, som både kan udnytte særlige sukkerstoffer og plantefibre, og at de allerede er til stede i den tidlige fase af overgangen til fast føde. Det vidste vi ikke."
    Derfor mener forskerne bag det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Nature Communications, at resultaterne er med til at understøtte anbefalingen om amning under overgangsfasen til fast føde.
    Ifølge Ingrid Nilsson, der er ph.d. og chefkonsulent hos Nationalt Kompetencecenter for Amning, giver de nye resultater god mening.
    "Jeg synes, det er fantastisk, at vi får mere evidens på området nu. Det hænger fint sammen med, at vi anbefaler familier at lave en glidende overgang mellem fuldamning og overgangen til fast føde," siger hun.
    Men hvorfor er brystmælk så godt for børn og deres tarmflora?
    Mælken indeholder sukkerstoffer kaldet HMO'er (humane mælkeoligosakkarider). De fungerer som føde for bakterier, der er særligt gode for tarmfloraen.
    Bakterierne, der elsker sukkerstofferne, hedder 'bifido-bakterier', og de skaber blandt andet den rette pH-balance i tarmen. Derudover bruger såkaldte 'clostridia-bakterier' også sukkerstofferne.
    Både bifido-bakterier og clostridia-bakterier fermenterer sukkerstofferne i modermælken, og det gør, at tarmmiljøet holdes surt.
    "Den proces bidrager også til, at andre bakterier, der er mindre gavnlige, holdes nede - eksempelvis colibakterier og stafylokokker. Og det modner også barnets immunsystem," forklarer Lise Aunsholt.
    Ifølge Ingrid Nilsson er det alment kendt, at sukkerstofferne i modermælk har nogle fantastiske egenskaber.
    "De giver et miljø, hvor fremmede bakterier ikke trives så godt, og det mindsker mavetarm-infektioner," siger hun.
    Ingrid Nilsson peger også på, at studier har vist en mulig sammenhæng mellem sukkerstofferne og det at undgå overvægt som voksen.
    Der kan være flere årsager til, at børn ikke bliver ammet af deres mor. Amningen kan drille, være smertefuld, eller være svær for moren at håndtere, fordi den kræver, at moren er tilgængelig døgnet rundt.
    Derfor er det også vigtigt at understrege, at man ikke skal slå sig selv i hovedet, hvis amningen ikke fungerer, siger Ingrid Nilsson.
    "Selvom vi ved, at der er virkelig mange gode egenskaber ved amning, må det ikke være på bekostning af familien som helhed. Det skal fungere, og mor og barn skal trives."
    Ifølge Lise Aunsholt kan det nye studie måske bruges til at optimere modermælkserstatning i fremtiden.
    "Der er nogle familier til eksempelvis for-tidligt-fødte, hvor amningen er svær, og der er det et vilkår, at man ...
    Show More Show Less
    4 mins
  • 4 tips til at kickstarte dit barns læselyst i sommerferien Især drengene læser mindre, når skolen er lukket Vær realistisk – alt ændrer sig ikke over en sommer 1. Læs højt og snak 2. Fodr dine børn med bøger 3. Skab struktur og motivation 4. Grib en bog selv Læsefærdigheder skaber læseglæde

    4 tips til at kickstarte dit barns læselyst i sommerferien Især drengene læser mindre, når skolen er lukket Vær realistisk – alt ændrer sig ikke over en sommer 1. Læs højt og snak 2. Fodr dine børn med bøger 3. Skab struktur og motivation 4. Grib en bog selv Læsefærdigheder skaber læseglæde
    Jun 29 2026
    Når vi rammer slutningen af skoleåret og har pakket ferietaskerne, ser vi typisk en nedgang i, hvor meget børn får læst.
    Børn oplever et decideret læringstab i løbet af sommerferien og er lidt dårligere til at læse, når de vender tilbage fra en ferie.
    Men at være god til at læse er vigtigt for at begå sig i samfundet.
    Specifikt for børn er læsning vigtigt for at klare sig godt i skolen, og læsefærdigheder er vigtige for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
    Enkelte studier peger endda på, at hvis man læser skønlitteratur, kan det øge ens evne til at føle empati. Og måske allervigtigst: At læse er for mange en værdifuld oplevelse i sig selv.
    Så hvordan hjælper du bedst dit barn til at holde læsningen ved lige? Hvordan undgår du, at bøgerne går på sommerferie, når klokken ringer ud?
    Det har forskningen heldigvis en række bud på!
    Der er forskel på, hvor gode børn er til at læse – og ikke mindst, hvor meget de læser.
    Piger læser for eksempel i gennemsnit mere end drenge. Og børn af højtuddannede læser typisk mere end børn af forældre med kortere uddannelse.
    Langt de fleste forældre ved godt, at læsning er vigtigt og ønsker, at deres børn skal læse. Men det er ikke altid så nemt at oversætte ønsker til praksis.
    Vi har forsket i forskellen i børns læsning, og vi har fundet, at både kønsforskelle og sociale forskelle i læsning er særligt tydelige i perioder, hvor skolen ikke står for at sikre børnenes læsning:
    Om aftenen uden for skoletid, under corona-nedlukninger (se her og her) og i ferieperioder.
    Og det er især drengene, der stopper med at læse, når skolen holder lukket.
    Vi står netop nu over for en sommerferie, så hvis du gerne vil have din dreng (eller pige) til at læse mere – hvad peger forskningen så på, at du kan gøre?
    Før vi giver tips, hører det med, at andre ting også påvirker, hvor meget børn læser.
    Vi ved for eksempel, at forældres socioøkonomiske baggrund (uddannelses- og indkomstniveau) er vigtig for børns læsning.
    Det skyldes sandsynligvis en kombination af forskelle i uddannelsesforventninger, økonomiske ressourcer, forældres egne læsepræferencer, opdragelse med videre.
    De ting kommer nok ikke til at ændre sig hen over en sommer. Men der er selvfølgelig ting, man kan arbejde på her og nu.
    Inden du går i gang, så husk, at det er vigtigt at fejre de små sejre og hverken presse dig selv eller dit barn til at opnå mål, der ikke føles realistiske – og måske kan ende med at være kontraproduktive.
    Med det sagt er her fire ting, som du kan prøve denne sommer.
    Én af de typer af interventioner, som forskning viser er mest effektiv, er dialogisk læsning.
    Dialogisk læsning går grundlæggende ud på, at du læser højt og løbende snakker med barnet om den tekst, du læser. Det styrker barnets ordforråd og evne til at engagere sig i tekst og historier.
    Fordi der her er tale om højtlæsning, er det nok bedst til mindre børn, om end større børn også kan nyde at få læst højt.
    Det er en lejlighed til en rolig og nærværende aktivitet, og det giver selv større børn (lettere) adgang til læseuniverser, der måske er for svære for dem at læse selv.
    Adgang til bøger er essentiel. Hvis børn ikke har læsematerialer, læser de i hvert fald ikke – og forskning viser, at adgang til bøger øger læsning.
    Bøger kan være dyre, men bibliotekerne stiller både fysiske bøger, e-bøger og lydbøger til rådighed gratis.
    Lad dit barn vælge, hvad end der tiltaler dem. Målet bør være at læse noget, ikke at læse 'det rigtige'.
    Der er forskningsresultater, der peger på, at interessen for tekster er vigtigere for drenge end for piger.
    Det er selvfølgelig vigtigt for alle, men måske er det særligt vigtigt for drenge, der ikke allerede er fans af at læse, at de kan identificere sig med emnet og karaktererne.
    Personligt foretrækker vores drenge quiz-bøger, manga og graphic novels. Er det sprogligt avanceret finlitterær kunst? Nej. Gør det læsning sjovt, visuelt og læringsrigt? Ja.
    Man kan heldigvis øge motivationen for at læse – og især dre...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Glimt af fremtidens klima: Da Antarktis blev ramt af hedebølge Sådan udviklede hedebølgen sig Globale konsekvenser Advarselssignal fra det koldeste sted på Jorden

    Glimt af fremtidens klima: Da Antarktis blev ramt af hedebølge Sådan udviklede hedebølgen sig Globale konsekvenser Advarselssignal fra det koldeste sted på Jorden
    Jun 29 2026
    Midt i en barsk, mørk antarktisk vinter, hvor temperaturerne ofte falder til under minus 30 °C, blev kontinentet dramatisk varmere.
    I juli og august 2024 steg temperaturen i dele af Østantarktis med op til 28 °C over gennemsnittet, og den forblev høj i mere end to uger.
    Til sammenligning svarer det til, at temperaturen i Storbritannien i januar steg til omkring 30–35 °C.
    I et nyligt studie viser mine kolleger og jeg, at hedebølgen i Antarktis ikke blot var usædvanligt vejr.
    Det var en sjælden atmosfærisk forstyrrelse, forstærket af menneskeskabte klimaforandringer, som giver et indblik i, hvad der kan blive mere almindeligt i de kommende årtier.
    Det var ikke en isoleret hændelse, men fulgte efter en hedebølge i marts 2022, hvor temperaturerne i nogle områder af Antarktis steg med næsten 40 °C over gennemsnittet.
    Det er én af de største temperaturafvigelser, der nogensinde er målt på kloden.
    Sammen peger disse hændelser på et tydeligt skift: ekstrem opvarmning er ikke længere begrænset til områder, der traditionelt anses for sårbare.
    I 2024 begyndte den ekstraordinære vintervarme med en svækkelse af den antarktiske polarhvirvel (polar vortex), som er det store lavtrykssystem af af iskold luft i stratosfæren over Sydpolen, der normalt holder luften kold over kontinentet.
    I juli 2024 blev den antarktiske polarhvirvel svækket, hvilket skabte en usædvanlig opvarmning i stratosfæren, hvor temperaturerne steg med mere end 15 °C i begyndelsen af juli og igen i starten af august.
    Disse ændringer i den øvre atmosfære skabte grundlaget for, hvad der fulgte.
    Et vedvarende højtrykssystem udviklede sig over Østantarktis og åbnede vejen for et langt, smalt 'transportbånd' af varm, fugtig luft (kaldet en atmosfærisk flod), der bevægede sig dybt ind over kontinentet.
    Denne luftmasse transporterede varme fra lavere breddegrader ind i Antarktis' indre, hvilket kun sjældent sker om vinteren.

    Skyer forbundet med systemet fungerede som en slags tæppe, der holdt på varmen nær overfladen og forhindrede den i at slippe ud i rummet. I stedet for en kortvarig temperaturstigning resulterede det i en langvarig og udbredt hedebølge.
    Samtidig var havisen omkring Antarktis tæt på et rekordlavt niveau, og det omliggende Ishav på den sydlige halvkugle var usædvanligt varmt, hvilket sandsynligvis var knyttet til de samme atmosfæriske forhold.
    Det var alle faktorer, som var med til at opretholde tilførslen af varme ind over Antarktis.
    Naturlige variationer var med til at udløse denne hedebølge, men den fandt sted i et klimasystem, der allerede er forandret af menneskelig aktivitet.
    Vores analyse, baseret på computersimuleringer, der sammenligner nutidens klima med en verden uden menneskelig påvirkning, viser, at klimaforandringerne gjorde hedebølgen i vinteren 2024 både kraftigere og mere sandsynlig.
    Sådanne ekstreme vejrhændelser ville tidligere have været yderst sjældne, men i dag er de allerede betydeligt mere sandsynlige, og de kan blive op til 20 gange hyppigere inden udgangen af århundredet ved høje udledninger.
    En hedebølge i Antarktis forekommer måske ret fjern i forhold til hverdagen, men det, der sker, har globale konsekvenser.
    Antarktis rummer størstedelen af verdens ferskvand, bundet i enorme ismasser. Selv kortvarige opvarmningsperioder kan påvirke snefaldet, overfladesmeltningen og stabiliteten af de flydende ishylder, som holder gletsjerne tilbage.
    Hvis disse ishylder bliver svækket, kan gletsjerne hurtigere bevæge sig ud i havet og bidrage til stigende havniveauer, der påvirker kystområder verden over.
    Måske vigtigst af alt viser hedebølgen i 2024, hvordan klimaforandringerne ikke kun ændrer gennemsnitstemperaturer, men også ekstremer. Atmosfæriske processer, som altid har eksisteret, kan nu få langt større betydning i en varmere verden.
    Derfor er hedebølger i Antarktis vigtige. Selv de mest afsides og koldeste dele af planeten bliver påvirket af den globale opvarmning. Og det, der sker – gennem stigende havniveauer og ændrede klimamønstre – ...
    Show More Show Less
    4 mins
  • Nyopdaget haj kan 'gå' på lavvandede rev

    Nyopdaget haj kan 'gå' på lavvandede rev
    Jun 29 2026
    Forestil dig en lille haj, der ikke bare svømmer, men også møver sig frem over revet med finnerne - nærmest, som om den går. Sådan en haj har dykkere nu fundet i Papua Ny Guinea.
    Det skriver Livescience på baggrund af et nyt studie, der blev offentliggjort i Journal of the Ocean Science Foundation.
    Hajen fik navnet 'Hemiscyllium dudgeonae' - også kaldet 'Dudgeon's gående haj'. Den er nemlig opkaldt efter hajforsker Christine Dudgeon fra University of the Sunshine Coast i Australien. Hun har forsket i hajgruppen Hemiscyllium i 20 år.

    Ifølge Livescience hører den nye art til de såkaldte 'walking sharks' - altså gående hajer. Det betyder ikke, at hajerne spadserer rundt på land som en hund eller kat. De bruger derimod deres bryst og bækkenfinner som små ben, når de bevæger sig hen over lavvandede koralrev.
    Forskerne fandt hajen ved øen Watota i Milne Bay, som ligger ud for det sydøstlige Papua Ny Guinea. De ledte egentlig efter en anden gående hajart (Hemiscyllium michaeli), men så fik de øje på en lille, brunplettet haj med et mønster, de ikke kendte.
    I løbet af to dage fandt forskerne så 11 flere af den nye hajart på tre forskellige steder. Både unge og voksne hajer havde samme særlige mønster med små hvide streger og brune prikker. De yderligere fund styrkede forskernes mistanke om, at der var tale om den nye art 'Hemiscyllium dudgeonae' .
    Det blev senere bekræftet, da forskerne sammenlignede DNA fra de nyopdagede hajer med genetiske prøver fra de ni andre arter af gående hajer.
    Med fundet af 'Hemiscyllium dudgeonae' kender forskerne nu 10 arter af gående hajer.
    Ifølge Christine Dudgeon er denne opdagelse spændende, fordi mange nye fisk, og især nye haj- og rokkearter, har en tendens til at leve i dybhavet, så det er usædvanligt at finde noget på meget lavt vand (mindre end en meter) meter.
    Indtil videre er den nyopdagede haj kun blevet dokumenteret tre steder i Papua Ny Guinea. Hvis fremtidig forskning bekræfter, at arten har et meget begrænset udbredelsesområde, kan den være særligt sårbar over for blandt andet klimaændringer eller overfiskeri.
    Dudgeon og hendes team planlægger at fortsætte med at udføre undersøgelser i Papua Ny Guinea for at studere den nye art i dens hjemmemiljø.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge?

    Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge?
    Jun 29 2026
    Peder Dam har forsket i historiske kort i 25 år og skrevet et digert bogværk om kortlægningen af Danmark.
    Nu har han gjort et nyt fund, der næsten har fået ham til at tabe kæben i begejstring:
    "Jeg har set tusindvis af kort i mit liv, og jeg kan ikke huske noget kortfund i min tid af den kaliber," siger Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, til Videnskab.dk.
    "Det er uden tvivl den vigtigste og mest overraskende opdagelse, som jeg har været med til at gøre. Og jeg tror ikke, at jeg igen finder et ukendt kort, der er så exceptionelt."
    Kortet stammer fra 1718 og dækker et stort område af Midtfyn. Det er dukket op i forbindelse med en større digitalisering af historiske arkiver på Nasjonalbiblioteket i Oslo.
    Ifølge Peder Dam vil det kunne give os helt nye indsigter i den fynske lokalhistorie i en spektakulær tid.
    Ved en indledende undersøgelse af kortet har forskeren allerede fundet gravhøje, der i dag er væk, samt ukendte huse, stednavne og landskaber.
    Det, du allerførst skal vide, er, at der så godt som aldrig dukker ukendte historiske kort over Danmark op.
    "Man finder ikke bare lige gamle historiske kort. De fleste kort ligger på Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek og har været kendt gennem mange, mange år," siger Peder Dam.
    Det bekræfter Stig Svenningsen, som er seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, hvor han arbejder med de historiske samlinger af kort og luftfotos, overfor Videnskab.dk:
    "Vi har rigtig godt styr på de historiske kort over Danmark, der findes. Det er helt unikt, at der dukker et ukendt kort op," siger Stig Svenningsen, der også mener, at der er tale om et "meget sjældent fund".
    Men det er derudover to ting, der gør kortet helt særligt, siger Peder Dam.
    For det første stammer kortet fra 1718, men det er spækfyldt med information, som man aldrig ser på kort fra den tid.
    Per Grau Møller, forsker i historiske kort og landskabshistorie siden 1990'erne, er enig:
    "Kortets detaljerigdom i form af broer, huse og andet er utrolig," lyder det fra Per Grau Møller, lektor emeritus på Syddansk Universitet.

    Det er nemlig først i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, at vi begynder at lave systematiske opmålinger af landskabet og dermed får mere geografisk præcise kort.
    "Så kortet giver en lang række oplysninger om landskabet, som normalt først er tilgængelige knap 100 år senere," siger Per Grau Møller til Videnskab.dk.
    For det andet giver kortet et sjældent blik ind i et landskab og en verden, der de efterfølgende årtier ændrer sig markant.
    I 1788 ophæves stavnsbåndet, og vi får i Danmark store landboreformer, der forandrer den danske geografi markant gennem en intensiv opdyrkning af landet, udjævning af gravhøje og helt nye vejnet.
    "Kortet viser et landskab, der er forsvundet i dag. Et gammelt landskab, der sandsynligvis går helt tilbage til middelalderen," forklarer Peder Dam.
    Ifølge Peder Dam kan kortet derfor svare på "en hulens masse spørgsmål".
    Med opdyrkningen af landskabet i 1800-tallet bliver gamle gravhøje overpløjet i hele landet.
    "8 ud af 10 af alle gravhøje forsvinder," fortæller Peder Dam.
    Ved at studere det gamle kort har Peder Dam allerede kunnet identificere en gravhøj, der lå lidt øst for Odense, men som i dag er væk, siger han.
    "Den slags har jo arkæologisk interesse. Så hvis man en dag vil plante et højhus der, så må man lave en seriøs udgravning der," siger forskeren, der forudser, at han ved at studere kortet vil gøre flere lignende fund.
    Gennem kortet har Peder Dam også fået indblik i, hvad der ligner en gammel nabokonflikt.
    Nordvest for Odense kan man nemlig finde navnet på et gammelt hussted, der på kortet bærer navnet 'Flötröf'.
    Huset findes ikke mere, men oversat til moderne dansk betyder det 'flyt røven', siger Peder Dam.
    "Det sjove er, at ejerne selv har kaldt huset for Hindevad-huset. Så jeg gætter på, at det må være nogle naboer, der har været trætte af huset og lidt friskt har kaldt det 'Flötröf', og det navn har korttegneren så taget til sig."
    "Jeg synes jo,...
    Show More Show Less
    5 mins